Maison des Mimosas

Feriehus Provence                                   Maison des Mimosas

 

Stor landvilla på helt ugenert 5500 m2 grund med egen pool

4 soveværelser

se video på siden flere billeder

Moderne bolig - 230 m

 

Huset har 4 gode soveværelser, 3 bade-værelser, et særdeles veludstyret køkken, kontor med fri internetadgang, stor stue, bryggers med vaskemaskine og et romantisk orangeri.

 

I Provence foregår meget af livet udendørs. Rundt om huset er der mange siddegrupper, så man kan finde både sol og skygge, ligge  ved poolen eller finde ro i blomsterhaven.

 

Grunden er også typisk provencalsk med oliventræer, vinstokke  og korkege overalt på grunden er der en betagende udsigt.

 

Begynd dagen med en svømmetur i poolen, nyd morgenkaffen på terrassen foran køkkenet og slut med et spil boule på banen ved gårdspladsen.

 

Swimmingpoolen er 4,5 m x 9 m og har moderne klorfrit rensningssystem.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bagnols-en-Forêt


Villaen ligger ugenert, men tæt ved den charmerende landsby Bagnols-en-Forêt, 18 km fra middelhavsbyerne Fréjus og St. Raphäel - midt mellem Cannes og Saint-Tropez. Mindre end 1 times kørsel fra Nice Lufthavn.


Bagnols-en-Forêt ligger tæt på den smukke Gorge du Blavet, der gennemskærer de røde Esterel-bjerge. Her er mulighed for dejlige vandreture med udsigt over Middelhavet, ligesom mange af vore  gæster holder af en løbetur i terrænet lige udenfor døren. Inden for 15 kms afstand ligger to golfbaner.


I baglandet ligger flere små byer med gode restauranter, og hvor man kan opleve provencalske markeder.


Det er let at komme til og fra huset i bil. På grunden er der god parkeringsmulighed for adskillige biler.

   Velkommen!


Der står en flaske rosévin til jer i køleskabet. Sæt jer straks efter ankomsten ud på terrassen med flasken og oplev tre af de grundlæggende glæder i Provence:


   Skønheden, klimaet og vinen.      


Vi har boet her siden 2004, men tilbringer en del af sommeren i Danmark og har valgt at udleje vores dejlige sted i perioder. Det har været til glæde for både os og vore gæster, hvoraf rigtigt mange kommer som tre generationer. Det er vi også ofte selv, så vi har baby- og børneudstyr til rådighed for børnefamilier.


Vi tænker på, hvordan vi selv gerne ville have det,  når vi holder ferie. Derfor finder I  basale dagligvarer (fx mel, sukker og krydderier) i køkkenet. Vi  har  sengelinned og håndklæder, som I er velkomne til at bruge  - og så ligger vi under markeds-prisen, da vi udlejer privat.

 



Copyright © All Rights Reserved